Sulpicia i sin helhed
Den komplette Sulpicia — de seks elegier fra [Tibullus] 3.13–18, den eneste latinske kærlighedsdigtning der er bevaret fra en kvindes hånd — nyoversat fra latinen, med latinen ved siden af hvert digt. En ordliste over hvert navn og udtryk følger med, og hele udgaven er gratis at læse.
Hvad der gør denne anderledes
Nogle få ting, tilsammen, gør denne udgave anderledes. Klik på en for at udfolde.
Fra latinen, ikke genbrugt fra Tibullus.
Hvor Sulpicia overhovedet trykkes, følger hun sædvanligvis med som appendiks til en victoriansk oversættelse af Tibullus, hvor hendes trods glattes ud til en mands kærlighedselegi. Denne udgave oversætter hendes seks digte direkte fra latinen og bevarer stålet i dem: åbningsmanifestet der ikke skjuler affæren, praleriet om at hun var værdig og sammen med en værdig mand, klasseforagten for den lavtfødte rival. Hvor hendes senere syntaks virkelig knuder sig sammen — 3.18 er én selvkorrigerende sætning strakt over seks linjer — bevarer oversættelsen vanskeligheden i stedet for at glatte den ud.
Latinen står ved siden af hvert digt.
De elegiske versepar står side om side med den danske tekst, linje for linje, så du kan se præcis hvilken latin der blev til hvilken oversættelse og selv bedømme gengivelsen — de ladede ord hun vender om på (pudor, fama, sprog om skyld og synd) lige der ved siden af oversættelsen. En udgave der blot genoptrykker hende, kan ikke vise dig det; denne har arbejdet ud fra kilden og sat den på siden.
Hele den bevarede Sulpicia, i hendes egen rækkefølge.
Alle seks elegier, [Tibullus] 3.13 til 3.18, i den rækkefølge håndskrifterne bevarer — manifestet, fødselsdagsrejsen til Arretium og lettelsen da den aflyses, jalousien, feberen, den forviklede tilbagekaldelse — ikke ét berømt digt trukket ud af helheden. Hendes muser forbliver Camenerne, hendes gudinde forbliver Cytherea; den talende forbliver umiskendeligt kvinden der navngiver sin egen glæde.
Et videnskabeligt apparat, gratis at læse.
En ordliste over hvert navn og tilbagevendende udtryk — Cerinthus, Messalla, Camenerne, den skarpe realisme i uldkurven og skøgens toga — en indledningsnote der placerer hende i Messallas kreds omkring år 20 f.Kr., og faste afsnitsnumre du kan citere, alt sammen genereret fra de samme strukturerede kildefiler som digtene selv. Ingen betalingsmur, intet login: hele udgaven og dens apparat er gratis at læse.
Mere om denne udgave Sulpicias liv som en tidslinje Kilde på GitHub